Der er dage, jeg har glædet mig til i lang tid – og lørdag den 24. oktober er en af dem. Jeg åbner dørene til mit showroom og inviterer dig indenfor til en helt særlig eftermiddag, hvor vi lancerer min nye kollektion EPIC og samtidig fejrer, at JEWLSCPH fylder 21 år.

Lancering af EPIC
EPIC er en kollektion, der ligger mit hjerte meget nær. Her samler jeg nogle af mine ikoniske designs med helt nye styles, som jeg har arbejdet på i lang tid. Det er smykker med masser af farve, glød og karakter – lavet til at blive båret, både til hverdag og fest.
Kollektionen er designet med dybrød granat, røgtopas, gylden citrin, intens blå lapis lazuli, klar hvid topas og blød grå månesten – i sterlingsølv og 24 kt forgyldt sterlingsølv. Derudover er der smukke, blanke designs i sølv og guld helt uden ædelsten.

På lørdag kan du se og prøve hele kollektionen i mit showroom – og samme dag lanceres EPIC også her i webshoppen, så du kan handle kollektionen online, uanset hvor du bor. Jeg står selv klar til at vise dig rundt, fortælle om ædelstenene og hjælpe dig med at finde netop de smykker, der passer til dig.
21 år med smykker og ædelsten
Det er 21 år siden, jeg startede JEWLSCPH – du kan læse mere i min historie. 21 år med ædelsten, design og alle jer, der har båret mine smykker gennem livets store og små øjeblikke. Det vil jeg gerne fejre sammen med dig – og hvilken bedre måde end med en ny kollektion?
Praktisk information
- Hvornår: Lørdag den 24. oktober kl. 16–18
- Hvor: Mit showroom, Rosenvængets Allé 6A (gården), 2. sal, 2100 København Ø
- Vi byder på: Bobler og kage
- Tilmelding: Ingen – alle er velkomne
- Online: EPIC lanceres også i webshoppen lørdag den 24. oktober
Tag gerne en veninde, din mor, din kæreste eller en kollega med. Jo flere, jo bedre.
Jeg glæder mig til at se dig
Kom forbi og få et første kig ind i EPIC, skål med mig på 21 år og nyd en hyggelig eftermiddag blandt smykker og ædelsten. Kan du ikke komme lørdag, kan du finde hele EPIC i webshoppen fra samme dag – og du er altid velkommen til at kontakte mig og aftale et besøg i showroomet.
Kærlig hilsen
Mai
