Hvis du passer godt på dit smukke JEWLSCPH smykke – vil det holde sig smukt længe. Et smykke slides og ældes som alt andet, derfor er det vigtigt, at du følger vores råd og vedligeholder dit smykkes skønhed.
- Undgå at dine smykker kommer i kontakt med parfume, creme og hårspray
- Undgå at dine smykker bliver udsat for vand, fugt eller kemikalier – herunder håndsprit
- Undgå at dine smykker bliver udsat for sport, bad, madlavning og ej bæres når du sover
- Undgå slag og stød – specielt smykker med ædelsten skal behandles nænsomt
- Undgå pludselige “træk” i dine kæder – for selvom de er godt lavet, så er hvert led spinkelt og et pludseligt træk kan få dem til at knække.
- Er skaden sket og har du brug for service – så er vi selvfølgelig altid klar til at hjælpe. Kig forbi vores butikker og vi vil vurdere smykket.
Opbevaring
Opbevar dine smykker i den medfølgende JEWLSCPH æske, når du ikke har det på – eller små plastposer (kan fås i vores butikker) hver for sig, så de ikke ridser hinanden eller udsættes for sollys eller luft og dermed risikerer at blive misfarvede. Vil du helst have smykkerne fremme, så er det ok med et smykkestativ, men sørg for, at de hænger med mellemrum og ikke gnider sammen.
Specifikke råd – dit SØLV smykke
Vores sølvsmykker er alle lavet i 925 sterlingsølv – og er altid overfladebehandlet samt 100% nikkeltfrit. Sølvsmykkerne har enten en hvid tone pga et tyndt lag hvidt rhodium, eller de er rosa forgyldte, almindelig forgyldte eller sort rutineret.
Alle overfladebehandlinger vil slides med tiden. Nogle mennesker slider mere på deres smykker end andre, og derfor er det svært at vurdere præcist, hvor længe en overflade holder. Nogle mennesker har desuden en bestemt syre i kroppen, som bevirker, at deres smykker slides hurtigere. Smykker slides ligeledes også hurtigere, hvis de kommer i kontakt med kemikalier (f.eks. parfume, creme, håndsprit eller hårspray), fugt, vand, madlavning og lignende.
Er dit sølvsmykke indfattet med ædelsten, bør du aflevere det til gennemsyn hvert andet år, for at tjekke løse fatninger etc.
Er dit smykke slidt eller har det brug for at blive renset – så kig forbi en af vores butikker og vi vil gøre vores bedste for at gøre dit smykke smukt som nyt igen.
Specifikke råd – dit GULD smykke
Vores guldsmykker er lavet i enten 14 eller 18 karat – og er garanteret nikkelfrit. Guldsmykkerne fås også i rosa guld eller hvidguld. Hvidguld opnås ved at mikse andre metaller i guld og den “hvide” farve vil uundgåeligt blive mere “gullig” med tiden. Når dette sker, kommer du ind med smykket til os og vi genskaber den hvide farve.
Vores guldsmykker er primært indfattet med diamanter – kom ind med dem ca hvert andet år og vi tjekker for eventuelle løse ædelsten.
RENS dit smykke
Er dit smykke blevet fedtet, snavset eller oxideret. Så kan du rense det selv.
Husmor-tricks:
OBS kun sølvsmykker og uden ædelsten. Kom kogende vand I en skål med små sølvpapirkugler og lidt salt. Kom sølvsmykket ned i et par minutter – det “pifter” smykket op.
Guld og sølvsmykker med ædelsten (ikke perler). Læg smykket I lunkent vand med opvaskemiddel 10 min og rens det med en blød tandbørste eller pudseklud.
Andet:
Pudseklud – almindelig universalklud. Perler skal gerne pudses hver gang de er brugt, det er et blødt materiale og de er meget modtagelige for snavs.
Sølvrens + pudseklud
Særlige sølv- og ædelmetal servietter
Specalrens – købt hos guldsmeden:
Hos guldsmeden kan du købe alt til at rense dine smykker med. Vær dog opmærksom på, at det er kemikalier, så læs de medfølgende brugsanvisninger.
Eventuelle omkostninger for service
Genforgyldning/ruthinering/forsølvning: 400 DKK – dog kan brede armbånd og andre smykker med store overflade være lidt dyrere.
Ændring af ringstørrelse: 300 DKK.
Nye kæder og ørekroge:
44 cm: 499 DKK
54 cm: 549 DKK
67 cm: 599 DKK
79 cm: 649 DKK
Ørekroge: 200 DKK